Den femte bog i Aṅguttara Nikāya, Samlingen af Buddhas nummererede diskurser, samler 1152 suttas eller diskurser, hvis emne er centreret omkring grupper af fem emner. Man skal huske på, at nikayaerne blev skrevet for at blive overført mundtligt på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var blevet genindført noget skriftsystem i Indien. På det tidspunkt havde de gamle skrifter fra den arkaiske Harappa-kultur mistet deres betydning for ikke mindre end femten århundreder siden og er stadig uoprettelige den dag i dag.
Huskelse var nøglen, og redundans var garantien for en vellykket overførsel. Alle suttas passer ind i komplekse mnemotekniske systemer, der er designet til at være tolerante over for fejl og endda tab af data. Dette tjente ikke kun i sin tid til korrekt overførsel, men bliver det mest kraftfulde redskab til at støtte rekonstruktionen af budskabet. Dette er særlig vigtigt for Femte bogens bog.
Denne bog indeholder suttas, der skal læses, bortset fra de sidste matikas, der er indeholdt i det sidste kapitel. Indholdet øger ikke interessen for dens forgængere i den nummererede samling og fortrænger på ingen måde hovedværket, Saṁyutta Nikaya.
I afsnittet med anekdotiske suttas vender han tilbage til herskernes forbrydelse, i tråd med de foregående. I dette tilfælde er det legitime og fortjenstfulde forsvar af ens egen rigdom mod herskernes svøbe i AN 5.41 og AN 5.148 medtaget. AN 5.104 afspejler deres korrupte adfærd.
Vi kan fremhæve de suttas, hvor Buddha fordømmer falske bhikkhus, som foregiver at være bhikkhus for at tjene penge på at udbrede falske doktriner. I AN 5.80 og AN 5.167 taler han om de falske bhikkhus, der bor i huse eller er ordinerede som en bastard måde at tjene til livets ophold på. Budskaber, der er meget aktuelle i dag.
På den side af de falske suttas, der er markeret med dobbelt asterisk (**), finder vi denne gang kun to falske suttas.
AN 5.229: Giftige sorte slanger (I), Buddha giver angiveligt kvinder epitheter som disse:
"Hun er ulækker, stinkende, fej, skræmmende og forræderisk. Det er de fem ulemper ved en kvinde."
AN 5.230: Giftige sorte slanger (II). Hvis ovenstående ikke var nok, og for at der ikke skal være nogen tvivl om det kvindefjendske budskab, der hænger på Buddha, slutter suttaen kvinden af på denne måde:
"Hun er irritabel, fjendtlig, ondskabsfuld, bidende og forræderisk. Dette er kvindens gift: hun er som regel meget lystbetonet. Dette er en kvindes gaffeltunge: hun taler normalt splittet. Dette er en kvindes forræderi: hun er normalt en ægteskabsbryderinde."
Kort sagt, vi er stadig i gang med et hårdt og udtømmende arbejde med forskning og rekonstruktion inden for komparativ lingvistik for at opklare nogle tekster af ringe interesse.